Bid Teamet og folkene bag dem

Indrømmet, jeg har en svaghed for talentshows. Det begyndte en del år tilbage med Susan Boyle og er siden eskaleret til et niveau, hvor jeg kan sidde klinet til YouTube i timevis.

Ikke mindst The Voice er utroligt godt TV for en Bid Manager. Men ikke på grund af det håbefulde talent på scenen eller kendisserne, der kæmper en kamp-i-kampen indbyrdes. Nej, simpelt hen på grund af heppekoret. Bag scenen står familie og venner nemlig og hepper det bedste, de har lært. Man kan se, at nerverne sidder uden på tøjet, og at de krydser fingre helt ind i sjælen for en lykkelig udgang.

Bid Management og tilbudsskrivning er som at stå nervøs og tyndhudet på en scene i konkurrence med andre (næsten) lige så talentfulde teams. Når Bid Teamet har fuld opbakning hos ledelsen og i virksomheden, får talentet luft under vingerne og Teamet kan præstere det næsten umulige.

Nyd disse tre optrædener og ikke mindst den hjerteskærende og superloyale opbakning, Conor Scott med “Starry Eyed”, Noémie Lorzema med “Lift Me Up” eller alt for cool Tessanne Chin med “Try”.

IN IT 2 WIN IT!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *